CAROLINE STRICKER JØRGENSEN

Jeg er uddannet musiklærer fra Zahles Seminarium i København. I mine yngre år har jeg været særdeles interesseret i jazz og har bl.a. sunget i flere forskellige jazz ensembler.

Efter jeg flyttede til sydhavsøerne, flyttede mit fokus og jeg fandt det mere interessant at instruere sangere frem for selv at synge. Interessen ligger særligt i at lære sangerne at avancere og differentiere tonaliteten og styrken, og ikke mindst synge rent.

Jeg har dirigeret et rytmisk pige-ungdomskor samt et kor oprettet i forbindelse med en arbejdsplads, med det mål at opnå positiv energi. Desuden bruger jeg gospel i forbindelse med teambuilding for diverse firmaer.

Møns Gospelkor dirigerer jeg i et stort energisk samspil med gospelsangerne. Jeg er meget optaget af stemmeopvarmning, og bruger derfor gerne en del tid på dette. Min direktion er delvist autodidakt, og helt sikkert energisk. Jeg stiller ingen krav til mit kor om nodelæsning eller lignende, blot at hjertet er med.

 

< TILBAGE